Åbningstider

Telefonen har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag 8.30-17.00 Onsdag: 17 - 21

Klinikken har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag 9.00-17.00 Onsdag: 17 - 21

24 timers vagtservice for akut syge og tilskadekomne dyr - Forbeholdt faste kunder.

u3

Diagnostik

Der er intet, der kan erstatte en grundig klinisk undersøgelse, hvor man bruger sine øjne og fingre og hører, hvad ejeren forklarer, men vi kommer milevidt i den diagnostiske udredning med forskellige former for prøvetagninger og yderligere undersøgelser. Dianalund Dyreklinik er meget veludbygget udstyrsmæssigt og både dyrlæge og veterinærsygeplejerske holder sig ajour med ny viden og apparatur indenfor de forskellige diagnostiske genrer.

Klik på de forskellige genrer nedenfor og få en uddybende forklaring.

Blod- og urinprøver

Læs mere

Klinikken råder over noget at det mest moderne laboratorie-apparatur. Det gør, at du som klient får svar på prøverne indenfor 15 minutter og at jeg som dyrlæge hurtigt kan igangsætte den rigtige behandling. Apparaturet bruges både ved akut sygdom og ved kontrolmålinger. Mange lidelser har overlappende symptomer og her vil en blodprøve ofte vise, hvor det primære problem ligger. Når en behandling sættes i gang, er det ofte tilrådeligt at få målt nogle af blodprøveværdierne igen, så vi kan være sikre på, at tingene går, som vi ønsker det.

Ligeledes tager vi gerne kontrolblodprøver i forbindelse med behandlingens ophør, så vi har mulighed for at få konkrete beviser på, at behandlingen har haft fuld effekt eller om der fortsat er belastning af organerne. Ved epilepsi og andre kroniske lidelser måler vi med jævne mellemrum, om medicinen skal sættes op eller ned i dosis. Mange gange har man som ejer ikke mulighed for at opdage, at dosis af medicinen skal ændres for at holde sygdommen under kontrol, før der opstår forværring i hundens eller kattens hverdag. Med kontrol-blodprøver er vi med til at undgå at det kommer så vidt, og vi får ændret dosis, inden forværringen opstår synligt. I forbindelse med bedøvelse til operationer, tandrens m.v. tages der også blodprøver, dels for at være sikker på, at lever og nyrer fungerer normalt, dels for at udelukke akut infektion.

Som noget nyt kan vi i urinen måle for tegn på helt tidlige nyreskader og her kan man i mange tilfælde korrigere og stabilisere tilstanden blot ved at ændre fodringen til noget specielt nyrediæt. Dette kan lade sig gøre, netop fordi vi opdager nyreskaderne så tidligt! Hos katte over syv år er det rent faktisk sådan, at en meget stor procentdel har begyndende nyresvigt – men det opdager du som ejer ikke, da katten ikke ”bor” i vandskålen. Nårførst den drikker rigtig meget og dermed også tisser rigtig meget, er nyreproblemet ofte omfattende, og så er det ikke nok med at korrigere foderet. Jo hurtigere de forskellige sygdomme og skavanker opdages, jo hurtigere og ikke mindst bedre kommer dyrene sig.

Læs mindre

 

Røntgen

Læs mere

Røntgen er førstevalget ved mistanke om knoglelidelser, f.eks. ved brud, ledmus mv. og lungelidelser, f.eks. tumorer. Klinikken råder over røntgen til både smådyr og heste.

img_2613

Læs mindre

 

Ultralydsscanning

Læs mere

Scanning er meget brugt på klinikken, både i forbindelse med drægtighed og organlidelser som f.eks tumor i leveren, cyste i nyren, men også i forbindelse med hjertelidelser. Her får jeg en funktionel diagnose i stedet for en stationær som ved røntgen. Jeg kan se, hvordan klapperne arbejder, hvordan hjertet trækker sig sammen, om der er væske omkring hjertet m.v.

Læs mindre

 

Mikroskopiering

Læs mere

Mikroskopet bruges dagligt i stor udstrækning! Vi checkerbl.afor øremider, krystaller i urinen, orm i afføringen og så laver vi celleundersøgelser fra finnålsbiopsier af knuder og hævelser.

Celleundersøgelserne er både med til at afgøre, om der er tale om godartede eller ondartede forandringer og hvilken celletype, der er tale om. Det gør, at du som klient hurtigt får et svar og ikke skal gå i usikkerhed i flere dage om, hvorvidt det er godt eller skidt og det giver mig som dyrlæge et diagnostisk redskab, så jeg kan afgøre, om det er en lokal tumorform, hvor der ikke skal tages røntgenbilleder af lungerne eller om det er en tumorform, der ofte metastaserer (spreder sig) og at det derfor er tilrådeligt at røntgenfotografere brystkassen.

Læs mindre

 

Otoskopi

Læs mere

Klinikken har også et video-otoskop, så du som ejer kan se med, når vi foretager en øreundersøgelse.

Læs mindre

 

Endoskopi

Læs mere

Det sidste nye er, at klinikken har investeret i et endoskop, så vi kan lave kikkertundersøgelser af næse/svælg, luftveje, spiserør og mavesæk, d.v.s vi kan se rigtig mange detaljer, som vi ikke vil kunne få frem med røntgen eller scanning.

Alt dette ”maskineri” er med til at få stillet den rigtige diagnose, give den korrekte behandling og vurdere, om behandlingen er færdig, skal forlænges eller ændres.

Det giver en sikkerhed og tilfredshed i hverdagen, at vi gør vores bedste, bruger vores mangeårige erfaring og drager nytte af diverse instrumenter og apparaturer til gavn for patienterne og glæde for klienterne!

Læs mindre

 

2015-12-14 16_19_16-Diagnostik – Google Chrome

img_2642
img_2641