Ja, det er en helt spiritus-prøve at få sagt ordet, så fremadrettet omtaler vi bare det bare som BRM.
BRM er homøopatisk medicin doseret efter standarddosering.

BRM er meget udbredt i andre lande som f.eks Tyskland, hvor man i mange tilfælde udelukkende bruger disse former for medicin i stedet for den ”almindelige” medicin.

Når vi bruger BRM, så hjælper vi kroppen til at hjælpe sig selv- med andre ord støtter vi de processer, som kroppen mangler hjælp til i forbindelse med sygdomme eller uheldige tilstande så som nedsat funktion af immunsystemet, nervøsitet, nedsat funktion af kredsløbet mv.

Jeg oplever, at dyrene hurtigt får det bedre og at vi i flere tilfælde har et langt bedre resultat, når vi bruger BRM, enten alene eller i kombination med den ”almindelige” medicin i forhold til, hvis dyret kun modtog den konventionelle medicin.
Klinikkens hjertepatienter har i særdeleshed fået et stort terapi-mæssigt løft efter vi har indført BRM til dem i vores behandlings-strategi.

Når dyrene er syge eller de skal modtage behandling, der kræver bedøvelse, så starter vi ofte med en blodprøve – lige som vi andre får taget, når vi enten er ”mere end almindeligt”- syge eller skal i narkose.
Sådan en blodprøve kan vi i klinikken undersøge for mange ting incl nedsat funktion af immunsystemet og her har vi tidligere ikke rigtigt kunne gøre noget ud over at optimere fodring og evt give nogle tilskudsprodukter.
Det kan vi imidlertid nu, for indenfor BRM er der et helt specifikke stoffer, der går ind og støtter immunsystemet. Når dyret får taget en kontrolblodprøve efter endt behandling, er alle værdier som oftest normale igen.

En anden positiv sidegevinst er, at jeg ikke ser de samme bivirkninger, som der af og til opstår ved brug af den konventionelle medicin, ligesom brugen af antibiotika kan sænkes mærkbart.

Hvis der er behov for det, kan BRM uden problemer kombineres med den gængse medicin så som smertestillende og antibiotika.