Ja, selv om vi kun lige skriver december og tankerne går mest omkring julen, så er det allerede nu, du bør tænke over, om din hund eller kat er så nervøs i nytåret, at de har brug for noget hjælp.

Der er mange former for tilskud, der kan afhjælpe nytårsangst; neurexan, zylkene, anxitane og relax for blot at nævne nogle af mulighederne.
Hvilket tilskud, vi vælger, afhænger af den enkelte hund og kat.

Det er tilskud, som man med fordel kan begynde af give i god tid, d.v.s. fra begyndelsen af december.

Når det så er selve nytårsaften, så får de meget bange hunde et decideret lægemiddel, som går ind og dæmper reaktionen på raketterne og al det andet, der skydes af.

Sidstnævnte kan man imidlertid ikke give til kat – her anbefaler vi, at man giver et af de nævnte tilskud og samtidig sætter en feliway diffuser i stikkontakten, som via lugtesansen giver signal til hjernen om at slappe af. Derudover er det en god idé at lade katten være i et værelse med gardinerne trukket for, en radio tændt og en hule, den kan putte sig i.