Øreproblemer er meget almindeligt hos hunde, uanset race og alder og kan omfatte alt fra infektion, allergi, mider, blodøre mv.

Infektion i øret – ”ørebetændelse” – er ofte relateret til dét, der betegnes det ydre øre, d.v.s. øreflap og øregang.
Årsagen kan være bakterier eller gærceller og det kan være begge ører eller kun det ene, der er angrebet.
Ofte viser det sig ved, at hunden er rød på øreflappen og i øregangen, den ryster hovedet og forsøger at klø sig i ørerne, den kan have ondt og eventuelt har ejeren bemærket en lugt fra ørerne eller øget mængde ørevoks.
Hundens øregang er først lodret og så vandret, uanset om øret er opretstående eller hængende.
Uden brug af otoskop (et apparat, hvor lys kommer igennem en lille tragt) til at se ned i øregangen, kan man ikke sige noget om, hvordan der ser ud i den vandrette øregang eller om trommehinden er sprunget.
Hvis der er meget voks/sekret i øregangen eller hvis øregangen er hævet og dermed har mindre lumen, kan det være umuligt at vurdere, om trommehinden er intakt, før øret et blevet skyllet og renset op.

Ørerens foregår som udgangspunkt i narkose; et irriteret og betændt øre er smertefuldt og man kan ikke udføre en ordentlig oprensning og vurdering, hvis hunden bevæger hovedet. Ligesom der også er stor risiko for at lave en skade i øret, hvis man har otoskopet i øret og hunden så slår med hovedet.

Når hunden er bedøvet (læs eventuelt under emnet ”bedøvelse”), skylles øregangen og renses op.
Der udtages en svaberprøve, som kemisk behandles og undersøges under mikroskop, så vi ved, hvilken form for infektion, der er tale om.
Valget af den efterfølgende behandling og opfølgning på problemet afhænger af svaret på celleprøven og om trommehinden er intakt eller ej.

Øret kan opfattes som en forlænget hudflap, der tilfældigvis er placeret på hovedet og når der opstår problemer i øret, er det ofte en del af et generelt hudproblem – også selv om det evt kun er det ene øre, der er ramt.
Ud over forandringerne i øret vil man ofte kunne se andre tegn på hudproblemer så som

  • skællet pels
  • fedtet pels
  • unormal lugt fra huden
  • rødme og kløe

over hele kroppen eller lokalt på

  • læber
  • hage
  • poter
  • anus
  • halekirtel
  • hudfolder
  • lyske

Skabmider ses oftest hos jagthunde og er karakteriseret ved hævelse af øreflappens rand samt kløe. Miden kan påvises via et skrab fra øreranden, som så undersøges under mikroskop.

Blodøre ved man ikke eksakt, hvorfor de opstår. Det kan være fordi, hunden er irriteret i øret og ryster/klør meget, men det kan også være en allergisk eller en autoimmun reaktion.
Blodører kan forsøgsvis tappes, men som oftest ender det med en operation.

Ørelidelser går ikke over af sig selv og jo længere tid, tilstanden har stået på, jo mere omfattende er forandringerne og jo længere tid skal hunden i behandling.