Stort set alle hundeejere vil komme ud for at skulle behandle deres hund for orm på et eller andet tidspunkt.
De drægtige tæver kan smitte hvalpene i fosterstadiet og via mælken, så tæverne behandler man strategisk i løbet af drægtigheden og hvalpene regelmæssigt, inden de flytter ud til nye hjem.
Hvalpe undersøger alt ved at komme det i munden og deres immunforsvar er ikke veludviklet endnu, så dem behandler man som oftest månedligt.
Voksne hunde kan få lopper, der overfører bændelorm.
De kan få spolorm, hageorm og hjertelungeorm fra andre dyrs afføring eller ved at spise snegle, fugle eller små gnavere.
Rævens dværgbændelorm siger sig selv, hvor de får den fra og da den er en zoonose, d.v.s. den smitter fra dyr til mennesker, har Fødevarestyrelsens anbefalinger i flere år været, at hunde, der færdes frit i naturen, behandles månedligt mod rævens dværgbændelorm. Det er en nasty fætter, der efter 10-15 år giver cyster i leveren hos mennesker og vi kan ikke bare få en ormekur – vi skal have en ny lever…
Hjertelungeorm optræder hyppigere i nogle områder end andre og området her er et af de områder, og hvor den er.
Til sidst skal man huske, at tager man sin hund med på rejse, kan der være andre orm i det pågældende land, end der findes i Danmark og det skal man tage højde for i sin behandlingsstrategi.

Symptomerne på orm er forskellige, fra tyk, rund mave hos hvalpene til kollaps hos de voksne hunde. Det er langt fra altid, man ser orm i afføring eller opkast, så det er ikke en rettesnor for, om ens hund har en parasitinfestation eller ej.

Man kan påvise parasitterne på forskellig måde, nogle ved at undersøge præparater fra afføringen under mikroskop, andre ved blodprøver.

Typisk bygger vi behandlingsstrategien for parasitter på en risikoprofil, hvor din hund placeres i én af tre kategorier – lav, mellem og høj.

De antiparasitære midler, vi bruger i klinikken til hund, kan fås som tabletter, flydende og spot-on præparater.